Folder til nye borgere

Du/I er nu flyttet ind i en gammel spændende by. Vi håber, at vi igennem dette lille hæfte kan fortælle jer hvor spændende byen er, og samtidig hermed forklare jer hvor vigtigt det er, at I deltager i byens liv - gennem bl.a. Bylauget.

En af de ting, I nok så, da I kiggede på hus, var byens gadekær. Dette gadekær er I nu blevet medejere af. Gadekæret tilhører nemlig os alle. Bylauget forsøger at holde gadekæret, byflaget og belysningen sådan, at de er til fælles glæde.

Bylauget holder fastelavnsfest for børnene, sommerfest for alle, foredragsaftener og meget mere. Alle disse aktiviteter, som vi håber, I snart opdager, kan kun gennemføres, hvis mange viser interesse.

Vi har ingen medlemstvang - vi deler sågar gladeligt vores blad ud til ikke-medlemmer. MEN det er nu bedst for os alle, hvis vi deltager i fællesskabet.

For 5,- kr. om måneden kan du/I være med til at bevare Kirke Saaby som en aktiv landsby. Vi har her i byen et forsamlingshus, vi har en spændende kirke, vi har et fælles gadekær, og vi har ikke mindst et aktivt Bylaug.

Bylauget forsøger at sikre, at alt går stille og roligt for sig. Er der nabostridigheder, ja så løses de bedst ved en kølig sodavand eller pils ved gadekæret.

I denne folder kan I få en forsmag på byens historie og byens liv. Læs det og glæd jer ekstra meget over, at I er flyttet netop hertil.

I er flyttet til en lille landsby der ligger i den nordlige del af en driftig kommune. Kommunen (Hvalsø) som i er flyttet til har godt 7.000 indbyggere. Af disse bor knap 50 % i jeres del af kommunen. Jeres del af kommunen dækker det der i gamle dage hed Saaby-Kisserup sogn.

Kirke Saaby omtales første gang i 1370 i en af Roskilde bispestols jordebøger, da som en eksisterende by. De ældste former af navnet lyder: Sauby, Sawby eller Saweby. Stavemåden varierede noget. Navnets betydning er usikker, men kan tænkes at referere til "søen" - mosen mellem Saabyerne. I år 1400 sættes "Kirke" foran første gang.

I middelalderen lå Voldborg Herreds tingsted øst for Kirke Saaby, og meget taler for, at dette også var tilfældet i oldtiden. Bl.a. mødes oldtidens vejsystem i byen og de store bronzealderhøje, Præstehøje, der ligger på række, vidner om et væsentligt vejforløb og en koncentreret bebyggelse. Fund fortæller om en meget rig bronzealder på stedet, men hvor bebyggelsen lå vides ikke. Herudover benævnes bakken ud mod Abbetved som AGalgebakken@.

Saaby Kirke er usædvanlig. Den er romansk, opført af frådsten i første fjerdedel af det 11. århundrede, som en fornem herregårdskirke. Kirkens forbillede er den gamle frådstenskatedral i Roskilde, og havde som den to tårne - tvillingetårne. I tilknytning til kirken fandtes tidligere herreds-tinghus og kirkelade.

Fra byens tidligste historie vides ikke meget. Der var en kongelig foged i byen i middelalderen. I 1600-tallet havde byen 21 gårde, der som andre steder efterhånden var kommet under godserne. Ledreborg blev med tiden den største ejer, men også Lindholm, Åstrup og Ryegård optrådte som ejere.

Ved udskiftningen, der fandt sted i 1795, gennemførtes en såkaldt stjerneudstykning, der den dag i dag er ret intakt og stadig præger landskabet. Ved denne lejlighed nedlagdes tre gårde og 26 husmænd fik egne lodder på den ringeste jord.

Et virkelig interessant træk i byens historie er de mange fabrikker, som den legendariske og foretagsomme provst Heiberg skaffede til egnen sidst i 1700-tallet. Der kan nævnes floretspinderi (silke), væveskole, bomuldsspinderi og den kendte plet- og knapfabrik, der oprettedes af hofjuveler Fabritius. Fabrikken havde i en snes år en stor og meget moderne produktion af bl.a. smykker, blanke våben og knapper og andet udstyr til hær og flåde. Fabriks-komplekset dækkede et større område med værksteder, beboelse, udhuse o.s.v. Tilbage af "Fabrikshuset" er nu kun Morsøvej 7, der hører til landets ældste industribygninger. Ved Morsøvej 7 og 9 fandtes der også tidligere en bybrønd.

Som sognets hovedby fik Kirke Saaby tidligt en vis centerfunktion med kirke, præstegård, skole, forretninger og håndværkere, og senere også administration. Den gamle skole - nu bibliotek - er fra 1858. I 1900 kommisionshuset "Emmaus", i 1908 forsamlingshuset og i 1910 vandværket. Den nuværende skoles ældste bygninger er fra 1939, og kommunekontor/alderdomshjem (nu Saabyhus) kom i 1953.

Fra 1925 til 1936 var Kirke Saaby stationsby, da den sjællandske midtbane fungerede. En byudvikling nåede at begynde på "stationsvej" (Acacievej), men blev brat afbrudt ved banens nedlæggelse. Stationen blev siden landpolitistation.

Byens udvikling siden 1960 har været eksplosiv. Store parcelhus-kvarterer er skudt op nord og syd for den gamle landsby.

I selve landsbyen er der også kommet nyt byggeri til og i dag består bebyggelsen af vidt forskellige elementer spændende fra fine 1700-tals bygninger til nye typehuse.

Bebyggelsen anvendes i dag overvejende til beboelse. På grund af byens funktion som lokalcenter har der været en del forretninger og andet erhvervsliv. I dag er kun få af disse tilbage. Desuden indgår fungerende gårde med deres store avlsbygninger i bybilledet.

Byens oprindelige struktur som en uregelmæssig vejforteby (d.v.s. med et åbent fællesareal midt i landsbyen) kan stadig følges i vejforløbet. Desuden udgør landsbyens østlige afgrænsning med de store gårde og tilhørende haver et markant oprindeligt træk.

Vil I vide mere om byen kan der lånes flere bøger og skrifter på biblioteket. Også Egnshistorisk forening har en lang række hæfter. Disse kan erhverves enten gennem foreningen eller ved henvendelse til oldermanden.

Det at I er flyttet ind i en gammel landsby med stråtage, gadekær, Bylaug med mere betyder ikke, at man kan gøre hvad som helst. Som alle andre steder i landet er vi underlagt alskens begrænsninger. En af begrænsningerne her i byen er lokalplan nr. 70 dækkende Kirke Saaby landsby.

Bylauget har i stor udstrækning selv været med til at udfærdige lokalplanen, og vi forsøger dermed også at håndhæve de regler, der er skitseret i lokalplanen.

Lokalplanen fastsætter en række begrænsninger bl.a. for, hvordan man må ændre på udseendet af sin bolig. Formålet hermed er at sikre, at landsbyen fortsat kan ligne en landsby så meget som muligt.

Disse formål medfører en lang række regler og begrænsninger. Skulle du/I på et tidspunkt få lyst til enten at vide mere eller at ændre på jeres bolig, så kan I få nærmere oplysninger hos bylaugsbestyrelsen.

Det nye bylaug, det som I kan blive medlem af er startet i 1950. Men allerede lang tid inden var der laug i Kirke Saaby.

Vi har et byhorn, på hvilket den første inskription går tilbage til 1776. Dette horn befinder sig på lokalhistorisk arkiv i Hvalsø. Det horn, som vi herude betragter som det egentlige byhorn og som står på Kirke Saaby bibliotek, har sin første inskription i 1791.

Byen har endvidere i tidligere tider haft en egentlig skrå (lov) med 34 ''er. fra slutparagraffen skal vi her citere: "Denne byes skrå som af os samtlige byemend i .... er samtøckt og vedtaget, skal af oldermanden vel bevares under (2 td. øl) sex marks straf, och tvende gange lese liudelig om året på gadestefne eller i gildehuset och af alle de, som herefter kommer och med husbondens villie ogch minde nedsetter sig at boe her i byen strax underskrifues, voh da første gang gifue til lauget en fjerding øl."

Bylauget blev genstiftet i 1950. Dengang var det primære formål at opkræve midler til gadebelysningen, en så stor opgave, at byen inddeltes i 5 opkrævningsområder. Kontingentet den gang var 2,- kr. for ægtepar.

Gadebelysningen har været drøftet i møder fra 1968, hvor kommunen overtog gadebelysningen. Flaget har været på programmet fra 57. Da man i 64 fik byhornet skaffet til veje, besluttedes det at istandsætte det. Bylauget har i tidens løb taget sig af opgaver som andespil, bankospil, lyskæder, æresport og lignende.

I 1973 var der forslag om at nedlægge Bylauget - men forslaget blev (heldigvis) forkastet. Forslaget bevirkede dog at Bylauget lå noget stille og først i 79 indkaldtes der igen til bylaugsmøde.

Bylaugets opgaver har i nyere tid primært været at varetage beboernes interesser i forhold til de offentlige myndigheder. Herudover har Bylauget en lang række opgaver, som alle er med til at gøre netop vores lille landsby til en af Danmarks perler: Bylauget arrangerer forskellige fes-ter, hvor medlemmer kan være sammen under hyggelige former - f.eks. arrangeres der fastelavnsfest for børnene og den store sommerfest ved gadekæret. Bylauget laver en række kulturelle arrangementer f.eks. julestue, fisketur og foredrag. Bylauget anskaffer og vedligeholder ting til brug for alle medlemmer - f.eks. æresport og flagallé. Bylauget ejer gadejorden ved gadekæret og samarbejder om vedligeholdelsen heraf. Bylauget skal ifølge sine vedtægter arbejde for byens forskønnelse. Dette sker bl.a. ved plantning af træer på vigtige steder i byen, men også ved at Bylauget har udtaleleret i sager, som vedrører landsbyen. Bylauget har udtalt sig om planer om byggeri i landsbyen, hvor Bylauget har ment, at landsbyens miljø var truet. Bylauget udtaler sig til kommunen om lokalplaner med virkning for landsbyen og de områder, som støder op til landsbyen. Bylauget har i samarbejde med en af børnene nedsat "skøjtekomite" fået lagt strøm til gadekæret og opsat projektører til brug for vinterskøjtning. Bylauget har af hensyn til både gadekærets udseende og ikke mindst af hensyn til gadekærets dyreliv indkøbt og opsat et springvand. Bylauget har en flagstang ved gadekæret, hvor der flages for laugets medlemmer, når vi får at vide, at der er begivenheder i byen. Bylauget er beboernes talerør overfor de kommunale myndigheder og andre offentlige instanser, så som Planstyrelse, Fredningsstyrelse, Miljøstyrelse og lignende. Bylauget er byens koordinator i forbindelse med arrangementer til glæde for vores fælles velvære i byen.

Bylaugets vigtigste opgave består i en stadig kamp for at bevare og forbedre de politisk betingede forhold - en kamp mod diverse "væseners" manglende respekt for små lokalsamfund. Bylauget er ikke en selskabelig forening, men vi vægter de glade traditioner fordi tilværelsen består af både kamp og glæder. Problemerne kommer af sig selv men glæderne er vi nød til selv at planlægge og udføre.

50 - 53 Johs. Hansen

53 - 55 Chr. Hvidberg

55 - 56 Valdes. Høgsvig

56 - 59 L. Andersen

59 - 59 Hans Mortensen

59 - 64 Vognm. Petersen

64 - 69 Poul Olsen

69 - 79 Thorvald Olsen

79 - 81 Baltzer

81 - 84 Carl Nielsen

84 - 85 Tommy Sørensen

85 - 86 Alice Lyseen

86 - 87 Jan Mejding

87 - 90 Birte Steffensen

90 - 92 Jan Sylvest

92 - 93 Birte Steffensen

93 - Jan Sylvest

Ligesom alle andre steder på denne klode er der også i vores lille landsby både traditioner og regler.

En af reglerne er f.eks., at broen (opsat omkring 1985) ved gadekæret kaldes for havnen. Denne regel har medført (eller er det omvendt), at der er tradition for, at vi hvert år vælger en havnefoged.

Vi har også tradition for, at en beboer i byen kan holde ænder på gadekæret, under kontrollerede forhold. Vi har tradition for i hvert fald 4 arrangementer om året: fastelavnsfest, sommerfest, juletræstænding og julemarked.

Så vidt om nogle af traditionerne - nu til reglerne. Der er heldigvis ikke så mange regler. D.v.s. der er ikke så mange regler bortset fra dem, som omverdenen sætter.