Vejdirektoratets afgørelse af d. 15-8-2000 vedr. ekspropriation og genåbning af Pølsestien/Piberenden:
I brev af 2. februar 1999 (j.nr. 22223) er der klaget over Hvalsø Kommunes afgørelse af 15. december 1998, meddelt i skrivelse af 12. januar 1999, om ekspropriation af 66 m 2 af grund til brug for anlæggelse af den offentlige sti, "Pølsestien".
Til støtte for klagen har De navnlig anført, at betingelserne for ekspropriationen efter Grundlovens ' 73 ikke er til stede, at betingelserne for ekspropriationen efter ' 43 i lov om offentlige veje ikke er til stede, at betingelserne for ekspropriationen er i strid med bygningsreglementets kapitel 3.3 og kapitel 6.3, at Deres klient ikke er blevet vejledt om sin ret til at kræve afståelse af en del af ejendommen eller eventuelt hele ejendommen, at Hvalsø Kommune ikke har vejledt Deres klient om indbringelse af erstatningens størrelse for Taksationskommissionen, og at Hvalsø Kommune ikke har vejledt Deres klient om, at udgifter til sagkyndig bistand, eksempelvis advokat, kan godtgøres i henhold til ' 61 i lov om offentlige veje.
Det fremgår desuden, at Deres klient har fremsat forlag om en alternativ placering af stien.
De har endelig anført, at kommunens forslag om erstatningens størrelse ikke kan godkendes.
Efter ' 49, stk. 1, i lov om offentlige veje (jfr senest lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999) træffer vejbestyrelsen beslutning om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorledes ekspropriationen skal gennemføres. Vejbestyrelsen i denne sag er Hvalsø Kommune, jf. vej lovens ' 2, stk. 5.
Reglerne om, i hvilke tilfælde, der kan ske ekspropriation, fremgår af vejlovens ' 43. Ekspropriation kan efter denne bestemmelse ske, når almenvellet kræver det.
Beslutningen om ekspropriation er truffet med henblik på at sikre fortsat offentlig adgang, ad "Pølsestien", idet de omliggende grundejerforeninger har udtrykt ønske om at opretholde "Pølsestien" som offentlig sti. Beslutningen er endvidere truffet under hensyn til skolebørns trafiksikkerhed, da stien bruges som skolesti.
Ekspropriationen er nødvendiggjort af, at Deres klient har afspærret sin del af stien, og at det ikke er lykkedes at opnå mindeligt forlig om genåbning af stien.
På den baggrund er det Vejdirektoratets opfattelse, at beslutningen om ekspropriation er truffet under hensyn til almenvellet, ligesom direktoratet ikke finder grundlag for at tilsidesatte Hvalsø Kommunes vurdering af, at en ekspropriation var påkrævet, jf. vejlovens ' 43, stk. 1, og Grundlovens ' 73.
Vejdirektoratet har ud fra de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at antage, at Hvalsø Kommune ved beslutningen om ekspropriation har varetaget usaglige hensyn.
For så vidt angår Deres bemærkninger om overtrædelsen af Bygningsreglementets kapitel 3.1 og kapitel 6.3, bemærkes det, at det fremgår af Bygningsreglementets kapitel 1.1, at Bygningsreglementet fastsætter reglerne for opførelse af bygninger, jf. byggelovens ' 2. Bygningsreglementet finder derfor ikke anvendelse ved anlæg af offentlige veje og stier.
Det fremgår af Hvalsø Kommunes høringssvar af 8. november 1998, som er tilsendt Dem i kopi, at Hvalsø Kommune har overvejet Deres forslag til alternativ beliggenhed af "Pølsestien". Af kommunens notat af 1. december 1998, som ligeledes er tilsendt Dem, fremgår, at kommunen har vurderet, at det eksisterende forløb af "Pølsestien" samlet set medfører mindst forstyrrelse for lodsejerne, og at det alternative forslag til placering af stien ikke skønnes at forbedre de lokale trafikale forhold. Vejdirektoratet har på baggrund af sagens oplysninger ikke grundlag for at tilsidesatte denne vurdering.
Beslutningen om ekspropriation træffes efter den procedure, der er foreskrevet i vejlovens '' 47 og 48, som navnlig skal sikre, at de parter, der berøres af ekspropriationen, har adgang til at fremkomme med bemærkninger.
Efter gennemgang af sagens akter er det Vejdirektoratets opfattelse, at de nævnte procedureregler har været iagttaget ved Hvalsø Kommunes behandling af sagen.
På den baggrund finder Vejdirektoratet ikke grundlag for at ændre kommunens ekspropriationsbeslutning.
Efter forvaltningslovens ' 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, ledsages af en begrundelse. Kravene til indholdet af begrundelsen er nærmere opregnet i forvaltningslovens ' 24. En begrundelse skal således indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, samt angive de faktiske omstændigheder, myndigheden har lagt vægt på, og, såfremt afgørelsen beror på et skøn, de kriterier, som er lagt til grund ved skønsudøvelsen.
Hvalsø Kommunes afgørelse af 15. december 1998 fremstår i det hele som ubegrundet. Afgørelsen burde have indeholdt en henvisning til de relevante retsregler, navnlig vejlovens '' 43 og 49, samt en nærmere begrundelse for resultatet af kommunens overvejelser.
Vejdirektoratet har også gjort Hvalsø Kommune opmærksom på dette forhold. Da den manglende begrundelse ikke har haft nogen betydning for afgørelsens indhold, giver denne fejl dog ikke Vejdirektoratet grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse som ugyldig.
De har gjort gældende, at Deres klient ikke har modtaget vejledning om sin ret til at afstå yderligere en del af ejendommen eller eventuelt hele ejendommen, jf. vejlovens ' 51, stk. 3. Det forhold, at Deres klient ikke har modtaget vejledning om indholdet af bestemmelsen i vejlovens ' 51, stk. 3, kan ikke berøre gyldigheden af Hvalsø Kommunes afgørelse om at ekspropriere den del af Deres klients ejendom, der er nødvendig for etablering af "Pølsestien".
Såfremt Deres klient ønsker at afstå yderligere en del af sin ejendom eller eventuelt hele sin ejendom, bedes De rette henvendelse herom til kommunen. Hvis kommunen ikke imødekommer et sådant krav henhører spørgsmålet under taksationsmyndighedeme, jf. vej lovens ' 5 1, stk. 3 og 7.
For så vidt angår spørgsmålet om fastsættelsen af erstatningens størrelse bemærkes det, at Vejdirektoratet ikke har kompetence til at behandle klager over erstatningens størrelse, jf. vejlovens '' 52 og 54.
Det fremgår således af ' 52, at såfremt mindelig overenskomst om erstatningens størrelse ikke kan opnås, skal vejbestyrelsen indbringe erstatningsspørgsmålet for vedkommende taksationskommission til afgørelse. Hvalsø Kommune har på den baggrund ikke hjemmel til at fastsætte erstatningen ensidigt, men har derimod pligt til at indbringe sagen for Taksationskommissionen.
Vejdirektoratet har meddelt dette til Hvalsø Kommune samt anmodet kommunen om at indbringe spørgsmålet om erstatningens størrelse for Taksationskommissionen.
Spørgsmål vedrørende erstatningens størrelse har ikke indflydelse på gyldigheden af selve ekspropriationen.
De har endelig anført, at Deres klient ikke har modtaget vejledning om mulighederne for at få udgifter til advokatbistand refunderet. I henhold til vejlovens ' 61 har Vejdirektoratet ikke kompetence til at tage stilling til klager vedrørende dette spørgsmål. Spørgsmålet henhører derimod under Taksationskonimissionen, hvortil De bedes fremsende en eventuel anmodning om udgiftsrefusion.
Afslutningsvis kan det oplyses, at såfremt De ønsker lovligheden af kommunens afgørelse prøvet ved domstolene, skal et søgsmål herom være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. vejlovens ' 65, stk. 2.
Vejdirektoratet foretager sig herefter ikke videre i sagen.
Med venlig hilsen
Mogens Funch