Gammelt halsjern på biblioteket

Hvor stammer det fra? Hvordan endte det på Kildebækgården?

Den 22 februar 1701 oprettede Frederik d. 4. landmilitsen. Princippet i denne milits var, at en væsentlig del af bøndersønnerne skulle øves i våbenbrug. I forbin-delse med militsens oprettelse blev der lavet eksercerpladser i nærheden, eller op til kirken, som her i Kr. Saaby, nord for kirken op til kirkemuren, med et stendige rundt om. Forøvrigt skolebørnenes legeplads indtil 1920. Våbnene blev efter brug opbevaret i et skab i våbenhuset. Deraf navnet våbenhus.

Ifølge forordningen skulle der på denne eksercerplads findes følgende: en træhest, en straffepæl med halsjern og håndjern, samt en spansk kappe.

Vi ved at der i Kr. Saaby fandtes en træhest, for i året 1728 blev en af magistratens bøndersønner sat på hesten, på eksercerpladsen i Kr. Saaby.

Der skrives i beretningen: "med saa meget tyngsel ved hans beene, at han kort tid efter sin nedkomst døde."

I året 1792 blev det ved de militære enheder forbudt at bruge den slags strafferedskaber, som træhest, straffepæl og spansk kappe.

Den daværende fæster af den nyudflyttede Kildebækgård i Torkildstrup hed Niels Jensen. Han havde overtaget fæstet efter sin svigerfader Jens Pedersen. I følge Lindholms fæsteprotokol fra 1775-1799 havde han været soldat før sit giftemål i 1781. Det er jo nærliggende at tro, at han på en eller anden måde har bragt halsjernet og håndjernet med til Kildebækgården.

Ved folketællingen i året 1801 er der 5 af tjenestefolkene i Ny Tolkildstrtup der er soldater ved militsen. Blandt andre Peder Heronimussen, som tjener Niels Jensen, Kildebækgården. Han kan jo også have bragt torturredskaberne med til gården? Det kan jo ikke bevises, men heller ikke modbevises, at teorien er rigtig, men der er ikke tvivl om, at halsjernet er fra Kr. Saaby.