Først i 1700-tallet gik den religiøse vækkelse pietismen gennem landet. Nu skulle den enkelte arbejde med sig selv og blive meget from bl.a. ved hjælp af bibellæsning. Frederik IV var stærkt grebet af pietismen. Han lod bygge skoler, de såkaldte rytterskoler, på sine godser, for at børnene kunne blive opdraget ”i sand gudsfrygt”. De skulle læse katekismus, kristendomskundskab og salmer. Dette krævede læsekundskaber. Først fulgte en del godsejere kongens eksempel. Siden bredte det sig også noget bidere i befolkningen. Det blev næsten moderne at bygge skoler, og det gav prestige.

Det kneb stærkt med at få den fromme og kedelige pietisme med alle dens påbud og forbud mod fornøjelser til at slå igennem hos den almindelige befolkning. Derfor indførte Christian VI den tvungne konfirmation, uden hvilken man f.eks. Ikke kunne blive gift eller fæste en gård. Før man kunne begynde konfirmationsforberedelsen hos præsten, krævedes det, at der var ”holdt til skole” i det allermindste med kristendomskundskab. Dette krav fik stor betydning for etablering af skoler.

Næste skridt kom i 1740 med ”skoleplakaten”, som reelt var den første statslige folkeskolelov. Nu skulle der bygges skoler, og børnene skulle undervisses gerne også i skrivning og regning. Godsejerne skulle stå for etablering og driften af skolerne, og præsten skulle stå for tilsynet sammen med amtmanden. I kirkebyen skal degnen nu også til at være lærer.

Nøjagtig hvilken landsby, der fik sognets første skole vides ikke, men omkring 1730 lader nu en bonde Christensen bygge et smukt skolehus i Torkildstrup. Skolestuen blev forsynet med borde og bænke og noget for tiden så fint som en kakkelovn. Til lærerløn blev der intet, derfor underviste en fattighusmand, der dog kunne læse og skrive. Skolen blev revet ned og flyttet før 1786. Herefter indrettedes for kortere til skole i et andet hus. Ingen af skolernes placering kendes i dag. I Vester Saaby lader Peter Juel til Aastrup, måske reelt jans mor den fromme Vibeke Juel, oprette en skole i en femfags bygning og lader lønne en skoleholder, altså en lærer. Byen fortsætter med at have skole frem til 1961 til sidst kun som forskole. Fra 1733 var skolen i princippet under degneskolen i Kirke Saaby, som nu var et skoledistrikt. I tidens løb har der været fem forskellige skoler. Den første kan ikke placeres. Den anden lå på Tulipanvej 4, og der indgår nok dele af skolen i det nuværende hus. Den tredje skole fra 1811 var sikert identisk med huset på Nellikevej 3. Det fungerer senere som lærerenkesæde. Den fjerde skole fra 1820 lå på Nellikevej 1. Den blev revet ned i 1930’erne. Den femte skolebygning fra 1878, der stadig findes, ligger også på Nellikebej 1. Vester Saaby’s skolehistorie kendes ret detaljeret, og der er bevaret mange protokoller.

I den lille landsby Abbetved blev der omkring 1780 holdt skole hos en kone for de mindre børn. Hun må have været dygtig, for hun får ros af selve bispen i 1792, og det var der ellers ikke meget af til ”ekstraskolerne”. Hvor og hvor længe, der var skole i Abbetved vides ikke.

I 1740 får Kirke Saabys 56-årige degn Lars Lindberg pålagt også at være lærer. Derfor får han også den beskedne lærterløn at lægge oven i sin gode degneløn, og da han var ved at blive blind, får han også bevilget penge til at holde en karl til at hjælpe med skolen. Langt den største lodsejer i Kirke Saaby var på den tid ejeren af Skullerupholm gods—Severin Junge. Det var derfor hans opgave at bygge skole i byen. Det sker et sted mellem 1740 og 1743. I 1858 opførtes skole nummer to. Det er en bygning, der er i dag efter mange omskiftelser folkebiblbiotek. Prisen var 6000 rigsdaler. Den gamle skole, der lå vinkelret lidt nord for den nye, kom til at fungere som udhus til denne, indtil den blev revet ned i 1888.

I 1920’øerne var det helt klart at 1858-bygningen, der jo også indeholdt lærerboligen, var blevet alt for lille og helt utidssvarende, men sognerådet mente at pengene lå bedst i borgernes lommer. Først efter at forældrerådet havde henvendt sig til daværende undervisningsminister Jørgen Jørgensen, der boede på bispegården ved Lejre, kom der en gang i mellem planer for en ny skole. Ganske enkelt fordi amtmand og amtslæge kasserede den gamle skole til undervisningsbrug.

I sommeren 1938 påbegyndtes byggeriet. Skolen stod færdig 1. September 1939 og den blev højtideligt indviet 9. September bl.a. med tale af Jørgen Jørgensen selv. Det har været en meget stor dag i Kirke Saabys historie. Den nye skole var meget moderne, og den opfyldte alle de krav der stilledes i undervisningsministeriets store skolereform fra 1937. Skolen kostede 153.000,- kr samt 35.000,- kr. til inventar, materiel og sportsplads. Det var mange penge den gang. Det er givet, at det var en fremsynet og fornuftig investering, selv om der da også blev knurret lidt i krogene.

Efterhånden som elevtallet i skoledistriktet steg og undervisningskravene skærpedeser skolen blevet udbygget. I 1960 kom forlængelsen med lærerværelse og administration. I 1975 byggedes ”blokken”, hvor de mindste børn nu i mange år har haft lokaler. Fagfløjene byggedes i 1978-1979 og kom også til at indeholde skolebibliotek. Herefter var undervisningsfacicliteterne på skolen til 8’, 9’ og 10’ klassetrin, efter at disse årgange i flere år havde været henvist til Hvalsø skole. I 1980/81 byggedes ”Klyngen” med flere klasselokaler og et stort fællesrum, som afløser for diverse ”midlertidige” pavillioner, hvoraf de fleste nu heldigvis er fjernet. I den gamle skole ”den stråtækte” undervistes eleverne typisk hver andcen dag, gerne tre– fire klassetrin i samme lokale. Lærerne var bortset fra degnen dårligt lønnede og længe uden uddannelse. I starten var det f.eks. Ofte tale om ”afdankede krigsmænd”, d.v.s. pensionerede underofficerer. De kunne læse og skrive i rimeligt omfang, og de har sikkert været gode til at holde ro og orden. Studenterne skulle helst undgås som lærer. De var ”for fodringsfulde”. Pension kendtes ikke. Derfor vedblev lærerne ofte alt for længe. I begyndelsen af 1800-talle får vi de første seminarier, og en egentlig læreruddannelse begynder. I 1814 kommer den store skolereform. Herefter skal der nu også undervises i andet end det rent elementære. Dag som historie, geografi og gymnastik dukker op. Læreren skal nu også have en faglig viden. Udviklingen mod vor tids mangesidede skole er begyndt.

Den første ”degn og lærer” i Saaby var Lars Lindberg. Han fungerede i årene fra 1740-1750. Han efterfulgtes af Jørgen Frank fra 1750/1774 og af Jørgen Schmidt fra 1774/1813. Fra 1814/1857 finder vi Peter Vilhelm Tiethe. Nu lyder stillingsbetegnelsen ”lærer og kirkesanger”. Dette gælder også Niels Hermann Skjoldager fra 1857—1888. I 1888 tiltræder Jens Larsen Teglbjerg. Han bliver på et tidspunkt også førstelærer, da lærerstaben vokser. Teglbjerg fratræder i 1926 da S. K. Risbjer Thomsen overtager stillingen. I 1951 fratræder Risbjerg Thomsen og efterfølges af Johannes Johansen. Han bliver den sidste førstelærer og samtidig, da skolen købstadsordnes i 1959, den første skoleinspektør.

Bent Gottfredsen

Formand for egnshistorisk forening