Biblioteket, Bogøvej 3
Folkebiblioteket i kirke Saaby lå i byens gamle skole. Biblioteket blev åbnet i 1974 og lukket som bibliotek i 2006.
Biblioteket er nu overtaget af menighedsrådet. D. 25. november 2007 blev "den gamle skole" taget i brug som menighedsrådslokale.
Nedenstående er taget fra en pjece skrevet af Jan Sylvest til bibliotekets 25 år jubilæum d. 25-6-1999.
I 1736 indførte kong Christian d. 6 den tvungne konfirmation i Danmark. Uden konfirmation kunne man hverken blive gift eller fæste en gård. Denne forordning krævede at man for at kunne påbe-gynde konfirmationsforberedelse skulle have været i skole.
På baggrund af den tvungne konfirmation blev der i 1740 lavet en skolelov. Kirke Saaby's første skole der blev bygget på et tids-punkt mellem 1740 og 1743 var en direkte følge af denne skolelov.
Det var områdets største lodsejer, Severin Junge, der lod skolen opføre. Severin Junge ejede fra 1711 Skullerupholm.
Saabys første skole var en såkaldt degneskole, idet det var degnen der havde hvervet med at undervise.
Denne Saaby's første skole eksisterer ikke længere. Den nuværende bygning blev bygget i 1858. Den tidligere skole fungerede i en årrække som udhus og toiletbygning til den nuværende bygning. Udhuset blev desværre så dårligt at det i 1888 blev revet ned og brugt til genbrug. Såfremt man var arkæologisk interesseret kunne man nok finde en masse rester af skolebygningen i de øvrige gamle huse i byen.
Ved den nuværende skolebygnings opførelse
var der ca. 110 elever på skolen. I 1880 var elevtallet oppe på ca. 140 og man var nød
til at ansætte den daværende lærers datter som hjælpelærer. Pladsen var også blevet
noget trang hvorfor man opdelte skolestuen i 2 lokaler så man kunne undervise to grupper
på en gang.
Elevtallet på de ca. 140 holdt sig helt frem til slutningen af 1930'erne. Dette betød at man først i 1938 begyndte at opføre en ny og større skole. Den nye skole blev taget i brug i 1939 og dermed ophørte den gamle skole.
I hele den gamle bygnings skoletid var det et meget fast job at være lærer/degn - det var ikke et arbejde man sådan skiftede ud, hvilket kan ses ud af lærerlisten for skolen:
1738 - Lindberg
1750-74: Jørgen Frank
1774-1813: Jørgen Schmidt
1814-1857: Peter Wilhelm Tiethe
1857-1888: Niels Hermann Skjoldager
1888-1926: Jens Larsen Teglbjærg
1926-skolens lukning: S K Risbjerg Thomsen
Da skolen lukkede i 1938 solgtes bygningen til en gartner.
Nedenstående tekst om biblioteket er taget fra en folder lavet af Jan Sylvest i forbindelse med bibliotekets 25 års jubilæum d. 25-6-1999.
Bibliotekets historie
I de mange år der gik fra skolen lukkede til der blev lavet bibliotek var der i bygningen gartneri og grøntbutik. Under hele skoletiden og efter var der 6 - 8 tønder jord der hørte til ejendommen.
Allerede i 1926 blev det første forsøg på at lave et folkebibliotek gennemført. Det var en gårdejer der startede udlån af bøger. Dette første bibliotek måtte dog lukke p.g.a. dårlig økonomi efter 5 år. Herefter virkede førstelærer på Saaby skole S K Risbjerg Thomsen i 6 år som bibliotekar. En bedrift som han ved sin fratræden fra kommunen fik en sølvskål for.
I 1970 købte kommunen den gamle skolebygning for 120.000 kr. I 1972 påbegyndtes restaureringen af bygningen hvilket i datidens penge kostede 200.000 kr. Til inventar brugte man 28.000 - en billig penge for 180 kvadratmeter - også efter datidens målestok.
Allerede fra starten af var der blæst om folkesbiblioteket i Saaby. Det var biblioteksloven der kom i slutningen af 1960’erne der fastslog at folkebibliotek og skolebibliotek skulle adskilles. Allerede i august 1973 skulle folkebiblioteket have været åbnet men restaureringsar-bejdet trak ud. På dette tidspunkt havde man allerede lukket bibli-oteket på den nye skole, hvorfor beboerne i næsten et helt år ikke kunne låne bøger.
Men endelig d. 25-6-1974 kunne biblioteket åbnes. I Roskilde Dagblad d. 26-6-74 er lokalet beskrevet således: "Bygningen er udvendig holdt i sin gamle stil, og med de små vinduer og nykalkede mure er den blevet en stolthed for byen. Interiørmæssigt er væggende beklædt med naturfarvet hessian, og med de varme, dæmpede farver, som præger rummene, er det blevet eet sted, man får lyst til at opholde sig. De små røde borde og stole er med til at sætte kolorit på børnebibliotekets lokale. Kort sagt hersker der virkelig miljø i biblioteket, og man kan på det varmeste anbefale andre byer at udnytte en gammel bygning på så fornuftig en måde."
Biblioteket har siden åbningen haft 2 bibliotekarer. Først var det folkeskolelæreren Inge Olsen der varetog jobbet fra 74 til 79. I 79 overtog den nuværende bibliotekar Kirsten Højgaard Jensen jobbet. Kirsten har siden 79 bestridt jobbet og er for mange af brugerne blevet en institution i institutionen. Kirsten Højgaard Jensens måde at dri-ve biblioteket på har været med til at gøre biblioteket til et af de centrale steder i byen.
Som Oldermanden for bylauget udtalte til Roskilde dagblad i januar 98 hvor Kirsten Højgaard Jensen fyldte 50: "Kirsten Jensen forsøger til stadighed at gøre biblioteket til en kerne i samfundet. Der er arrangeret udstillinger, der er sørget for tekniske hjælpemidler og ikke mindst finder der ikke den bog, hun ikke kan skaffe." Oldermanden fortsætter: "Det er eminent for et samfund som vores at have en bibliotekar, der i den grad lever sig ind i sit arbejde og i kontakten med de lånere hun skal betjene. Kirsten har vist at man ved et godt stykke arbejde kan gøre den boglige kultur til en del af hverdagen."
Rent praktisk er Saaby bibliotek en filial af Hvalsø bibliotek.
Faktisk er det lidt af en bedrift at bibliotekerne kører så godt som de gør. Kommunen prioriterer ikke biblioteksvæsenet. Således kan der citeres fra en semesteropgave af Tove Søborg Alfastsen fra bibli-oteksskolen: "Bibliotekerne bærer præg af, at kommunen ikke priori-terer biblioteksvæsenet. Bibliotekerne var blandt de sidste i landet der fik indført elektronisk registrering og søgemuligheder. Ingen af dem har tilbud til lånerne om brug af elektronisk udstyr. Der er ikke plads til udvidelser i materialebestanden, og indretningen bærer præg af 70'ernes farver og stilarter. Arbejdstilsynet har pålagt forbedringer for personalet."
Disse pålæg fra arbejdstilsynet har senest gjort at kommunen i sommeren 99 forsøger at finde penge til renovering af huset.
Udlånet i Saaby bibliotek ligger nogenlunde fast omkring 30.000 materialer.
Udover det almindelige udlån kan biblioteket benyttes som et uformelt samlingssted, ligesom mange lokale kunstnere har udstillet. Pensionist- klubben har tidligere benyttet biblioteket som mødelokale. Bygningen kan ikke rumme større kulturarrangementer, der i stedet afholdes i forsamlingshus, kirke og i sportshallen.
Biblioteket trues med lukning
Den største begivenhed i bibliotekets historie indtraf i 1996 - hvor det politiske flertal i kommunalbestyrelsen gik fra at ville sammenlægge biblioteket med skolebiblioteket til helt at lukke det.
I september fremsatte social-demokratiet, venstre og de konservative deres budgetforslag for 1997. Dette ville ikke mindst betyde besparelser på biblioteket som de foreslog skulle flyttes sammen med skolebiblioteket. Politikerne ville spare 250.000 i lønninger og derudover troede politikerne at man kunne sælge den gamle bygning for 750.000,- kr.
Såvel skolen som biblioteket som brugerne var imod dette forslag. Skolen oplyste at man ikke umiddelbart havde plads. Brugerne ankede over, at byen skal fungere som lokalcenter hvilket bl.a. kræver et fremtrædende bibliotek, ligesom den gamle skolebygning ved et salg vil miste sin traditionelle betydning som kulturinstitution.
Brugerne iværksatte en underskriftsindsamling ligesom man skriftligt ankede over forslaget. Indsamlingen gav 464 underskrifter. Politikerne indkaldte herefter til et borgermøde der blev afholdt med deltagelse af ca. 100 borgere/brugere. På dette møde smed politikerne en bombe - i stedet for sammenlægning ville man nu foreslå en total nedlæggelse af biblioteksfilialen i Saaby.
Et meget uigennemtænkt forslag hvor der var stor usikkerhed om de beløb der kunne spares. Politikerne have bl.a. ikke taget højde for at der ikke er jord med til bygningen men det er i stedet nabo til fritidshjemmets boldbane. Et forhold der nok vil forringe salgsprisen.
Nu var gode råd dyre.
Efter borgermødet var der 3 brugere der mødtes om aftenen og natten og diskuterede hvad der kunne gøres, de 3 var sognepræst Poul Joachim Stender, Jane Refsgaard og Jan Sylvest. Gruppen enedes om at vejen frem måtte være at inddrage så mange brugere som muligt og ikke mindst pressen. En humoristisk, utraditionel indfaldsvinkel bleiv skabt. Temaet for "protestaktionen blev: Hvis politikerne vil have bøgerne til Hvalsø så kan de ligeså godt få resten af landsbyen med".
I løbet af de næste 6 dage, dagene d. 3.
oktober til d. 8. oktober uddeles dagligt løbesedler om situationen. En lang række
aktiviteter iværksættes. Der sættes malede døre op ved byens indkørselsveje med
forskellige tekster, Biblioteket pakkes ind i brunt papir, noget jord fra biblioteket
læsses på en trailer der placeres ved rådhuset. En fjern-bøgerne aktion iværksættes
- på 2 timer udlånes 2.500 bøger. Det til lejligheden etablerede selskab "I/S Kr.
Saaby" får 179 personer som ansatte, de ansatte underskriver sig imod
biblioteks-lukningen. Alle disse aktioner er noget der kan aktivere såvel den lokale som
landspressen. Aktionen kommer hurtigt i tv, dagblade og radio. D. 8-10 deltager Jan
Sylvest og Poul Joachim Stender i Københavns radio. Presset er åbenbart nu blevet så
stort på politikerne at de har fået kolde fødder. Om formiddagen d. 8. ringer en anonym
politiker og oplyser at forslaget om at nedlægge biblioteket er trukket tilbage.
Samme aften arrangeres der i hast en
genåbningsfest der bringes i TV-2's nyheder. En stor mængde mennesker mødes ved
biblioteket der symbolsk pakkes ud igen.
D. 1. november afholdes der i forsamlingshuset en kulturfest med tilskud fra Bibliotekarforbundet og kommunen. Chefredaktør på Ekstra bladet Claes Castholm Hansen er hovedtaler.
Sejrsfesten giver et overskud på 900,- kr. der skal bruges som tilskud til et byskilt placeret udenfor biblioteket. Skabet der efterfølgende har fået tilskud fra menighedsrådet og bylauget indvies i forbindelse med bibliotekets 25 års fødselsdag.
Bibliotekets fremtid
Efter "redningsaktionen" i 1996 rejser der sig her ved 25 års jubilæet flere spørgsmål. Kan Kirke Saaby opretholde et bibliotek i fremtiden, kan biblioteket indfri brugernes krav og forventninger. Svaret på begge spørgsmål bør være JA. Mange spådomme taler imod det. Således har rigsbibliotekaren Morten Laursen Vig i 1995 udtalt at det er hans overbevisning at kommuner med et befolkningstal under 10.000 ikke kan opretholde et selvstændigt biblioteksvæsen og samtidig overholde bibliotekslovens intentioner om kvalitet, alsidighed og aktualitet. Lad os håbe at hans ord gøres til skamme.
Den umiddelbare virkelighed i Kirke Saaby her forud for årtusindskiftet tyder på, at vi kan opretholde et bibliotek.
Min vision for biblioteket i Saaby er fortsat at dets position skal styrkes, f.eks. ved at der indrettes et egentligt værksted for områdets foreninger med internet, telefax, pc med printer o.s.v.
I sommeren 99 får biblioteket internetadgang der hjælpes godt i gang med gratis og frivillige introduktionskurser afholdt af bylauget. Bylauget er i forvejen på internettet med en hjemmeside for hele området og forventningen til bibliotekets internetadgang er at stort set alle brugere og borgere i området nu kan kommunikere direkte med bylaug og andre foreninger uden selv at have pc m.v. privat.
Det tyder endvidere på at de tanker der har været om sammenlægning af skolebibliotek og folkebibliotek p.g.a. økonomien indtil videre er skrinlagt. I stedet tyder det på at kommunen forsøger at finde de økonomiske midler (ca. ½ million) der kræves for at renovere den gamle skolebygning.
Lad mig afslutte dette lille hæfte med at citere konklusionen i Tove Søborg Alfastsens studieopgave:
"Trods de dystre fremtidsudsigter for de små biblioteker var det opløftende at beboerne (i 96) kunne mobilisere så mange kræfter for at tale bøgernes sag....... Sandsynligt er det dog, at poilitikerne vil vende tilbage med forslag til besparelser, og spørgsmålet er, om beboere og bibliotek kan modstå presset, hvis politikerne er bedre forberedte.
I sidste ende er det i alles interesse, at have en velfungerende kommune og et biblioteksvæsen, der er rustet til fremtidens udfordringer..........
Aktionen (i 96) gjorde opmærksom på bibliotekets situation. Man kan håbe at netop denne landsby kommer til at vise vejen for små biblioteksfilialer og gøre rigsbibliotekarens spådomme til skamme."
Biblioteket afholdt sit 25 års jubilæum med en reception d. 24-6-1999. Her afslørede oldermanden bl.a. det skab som brugerne og bylauget havde skænket:
Oldermandens tale lød således:
Kære bibliotek, kære lånere, kære by
Hjertelig tillykke med Saaby Biblioteks 25 års jubilæum.
Biblioteker som sådan er mere end 8.000 år gamle. Allerede Sopotamierne (hvem de så end er) skrev på våde lertavler og lånte tavlerne til hinanden. Så hvorfor fejre et blot 25 år gammelt bibliotek.
Det synes jeg der er al mulig grund til.
I et tiår hvor devicen er centralicering, skattebesparelser og så videre er det faktisk en bedrift at der i vores lille by i den lille kommune kan ligge et så godt filialbibliotek som vi har. Et gode som blev ekstra pointeret i 96 hvor man jo rent faktisk forsøgte at centralisere kommunens biblioteksvæsen. Et forsøg der heldigvis ikke lykkedes.
Brugernes og områdets gave til især biblioteket men også lidt til byen er dette skab som jeg om et øjeblik vil få hjælp til at afsløre.
Igangsættelsen af dette skab var alle de brugere der deltog i aktionerne i 96 mod en bibliotekslukning.
Skabet er udført i gammelt lærketræ der efter sigende skal kunne holde i flere hundrede år - lad os håbe at biblioteket bliver ved at ligge ved siden af skabet.
Værsgo og tillykke.
Vi har også i dagens anledning en anden lille gave. Nemlig en pjece om bygningens og bibliotekets historie. En folder som bibliotekar Kirsten Jensen herved får.
Kære Kirsten - også et stort tillykke til dig for at du og dine medarbejdere gennem jeres arbejde har vist at biblioteket er fuldt berettiget. Du får her en håndfuld pjecer som lånerne kan tage af.
Inden jeg slutter vil jeg lige gøre opmærksom på den sidste gave i gåseøjne som vi giver. Vi arrangerer nemlig to fortælleaftner i efteråret i bogens, ordets og bibliotekets ånd.
Til sidst synes jeg vi alle skal råbe et trefoldigt hurra og længe leve for vores utroligt gode 25-årige bibliotek.