Saaby med i bog
|
D. 10 marts 2000 udkom en ny billedfagbog for børn: "Danske udkanter og landsbyer". Bogen er skrevet af Ulrik T Skafte. (se nærmere om forfatteren på www.forfatternet.dk) Fra pressemeddelelsen: "800.000 mennesker bor på landet i Danmark. Det vil sige at de bor enten i en lille landsby eller ude i landområder, hvor der er langt til den nærmeste biograf, burgerbar eller døgnbutik. I den gennemillustrerede farvebilledbog får man et grundigt indtryk af, hvordan børn bor og lever i disse egne af Danmark. Børn på landet vil kunne identificere sig med de problemer eller fornøjelser, som børnene i bogen lever med. Modsat vil børn i storbyerne kunne sætte sig ind i en verden, der er anderledes, men alligevel en del af det Danmark, som vi alle sammen lever i. Bogen kommer fra forlaget Garage 17 og koster i boghandelen 198,50 kr. I bogen på 59 sider fylder afsnittet om Saaby 10 sider, udover de generelle sider. Bogen kan snart lånes på biblioteket eller ved henvendelse til oldermanden - ligesom den vil blive solgt i Brugsen..
|
Har du bemærkninger eller kommentarer så skriv en mail til kirke-saaby@kirke-saaby.dk |