Som I måske har læst i bylaugsbladet (56-09) så har TDC søgt om tilladelse til at opsætte en 36 meter høj kabelmast i Kirke Saaby.
Efter flere gange at have henvendt sig til kommunen reagere bylauget ved oldermanden nu med en skarp mail til kommunen. Mailen der er afsendt d. 13-8-2009 kan læses her:
Kære Sagsbehandler Lars Lyndorff Krelskov,
Kære Teknik- og Miljøudvalgsformand Jan Heine og Teknik- og Miljødirektør Lene Jensen
Kære interessenter i Kirke Saaby.
Jeg skal hermed, desværre uopfordret, komme med mine bemærkninger til planerne om at opsætte en 36 meter mobilmast i Kirke Saaby.
Allerførst vil jeg understrege, at jeg er utrolig harm over, at Kirke Saaby Bylaug, og dermed forventeligt også de øvrige grundejerforeninger/bylaug i Kirke Saaby og Vester Saaby ikke er blevet orienteret om denne sag. At jeg som Oldermand i Kirke Saaby skal modtage informationen via en bekymret borger og ikke via enten direkte post eller via lokalavis eller andet medie er ikke bare dybt skuffende, men direkte embedssjusk, især når man påtænker, at der har været lignende sager om mobilmaster for få år siden i Kirke Saaby, hvor vi klart sagde nej til yderligere beskæmmelse af vores kulturlandskab, her i Bo- og Oplevelseskommunen Lejre. Alene af den grund ønsker jeg som Oldermand (jeg kan desværre ikke udtale mig på hele bestyrelsens vegne, da jeg ikke har haft tid til at drøfte sagen med alle) at gøre indsigelse mod kommunens eventuelle planer om at dispensere fra planloven og realisere opførelsen af bemeldte mast.
Jeg vil allerføst påpege et par processuelle problemer, der, hvis ikke det var så typisk og så beskæmmende, nærmest ville være morsomme:
For det første: Ansøgningen fra TDC om byggetilladelse er indgået i Lejre Kommune den 10. december 2008. Kommuenen vælger så at orientere naboerne (under den lakoniske overskrift "Landzoneadministration") den 23. juni 2009, umiddelbart inden skolernes sommerferie, hvor mange mennesker rejser bort. Der har intet stået i lokalaviser, på hjemmesider eller for den sags skyld nævnt noget ved Tekniskformandens besøg ved vores generalforsamling i april, hvor vi blandt andet drøftede naturadgang til de gravhøje, den planlagte mobilbast blandt andet vil skæmme!
Hvad er forklaringen på denne procedure? Er det bevidst, at man opererer med et så fattigt informationsniveau?
For det andet: Et er, at Lejre Kommune tilsyneladende betingelsesløst antager TDC Mobils underentreprenør LE34 TELEs standardiserede skrivelses "argumenter", heriblandt et uforpligtende tilsagn om at der kan komme andre operatører til på masten, og at etableringen af masten er "i overensstemmelse med de retningslinier Staten via Telestyrelsen har udstukket".
Har Lejre Kommune undersøgt. a) Om der er lovhjemmel/juridisk pligt til at følge de omtalte "retningslinier" fra Telestyrelsen? Indebærer det, at private entreprenører (mobilselskaber/masteejere) kan plastre vores landskab til med master i henhold til nogle ikke yderligere definerede retningslinier? Er det i sig selv et argument for at få landzonetilladelse, at det kan hjælpe virksomheden til at øge sin konkurrenceevne og tilbud til den undrende offentlighed? Det minder stærkt om det hul, jeg personligt opdagede i planloven for et par år siden, hvor svineproducenter kunne få dispensation fra planloven ved at hævde at en udvidelse af bedriften var nødvendig for virksomhedens overlevelse. Den passus, som medførte utallige tilladelser over hele landet, fik jeg lukket via medierne og politikere, så daværende miljøminister Hans Christian Schmidt måtte erkende, at Jordbrugskommisionens udtalelser kun var vejledende, og at beslutningskraften lå (og ligger) hos Kommunalbestyrelsen (Se kopi af mail nederst i denne mail.).
Jeg er ikke tilhænger af sammensværgelsesteorier, men det lugter lidt henad et politiseret embedsværk, der intimiderer de danske kommuner til at opføre mobilmasteskove med henvisning til Staten med stort S. Det virker egentlig lidt sørgeligt, at jeg som borger skal påpege denne eventualitet!
For det tredie: Brevet til naboer (herunder altså ikke Kirke Saaby Bylaug/skole/m.fl). Det virker som en ren orientering, som man kan "bemærke" til + det virker også som om man nødtvungent, da det nu står i Planloven, lige skal huske at orientere naboerne, inden man giver tilladelse. Må jeg anbefale kommunens sagsbehandlere et kursus i ny skrivning og/eller kommunikation. Jeg kunne stille 100 spørgsmål til skrivelsen, herunder om der virkelig er tale om en orientering eller mere en forvirring, om eventulle konsekvenser af og procedurer for bemærkninger (der nævnes ikke et klap om F.eks. Naturklagenævnet - se nedenfor), samt om kommunen overhovedet har taget stilling til sagen.
Vil kommunen forklare: b) Om KB, subsidiært Teknisk Afdeling, har taget aktivt stilling til opførelsen af masten i forhold til gældende lokal- og kommuneplan, i forhold til forskellige anbefalinger fra Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Naturfredningsforening, Bylaug og grundejerforeninger, m. fl? c) Om kommunen har orienteret sig om og afstemt denne stillingtagen med tidligere præcedenssager, samt d) om kommunen har nogen som helst anelse om, eller har søgt indsig i, hvorvidt masten er nødvendig i forhold til nugældende borgerbrugerbehov? Det fremgår af farvelagte bilag, at RSCP dækningen vil forøges noget ift. den nuværende fra den nuværende (og formodentlig blivende) mast, ca 400 meter nord for den planlagte mast. Betyder det noget for den almindelige bruger? Hvilket erhvervsliv vil have gavn af den nye mast? Dagli Brugsen? Forsamlingshuset? Det aflidte Pizzaria? (Svar på det sidste først).
Det virker noget uldent, hvad formålet med masten er, udover udsagnet om at masten skal anvendes til at tilvejebringe indendørs UMTS-dækning i Kirke Såbys sydlige del. Har Grundejerforeningen Fuglevang fremsat nogle krav desangående, og er de orienterede om masten og dens placering?
For det fjerde skal jeg ikke undlade at nævne problematikken med strålingsfare. For nylig har Allerød Kommunalbestyrelse afvist en mobilmast tæt ved en skole:
http://www.business.dk/article/20090707/techmobil/90707015/0/ã£ëkonomi/
I artiklen beskrives det, hvorledes Allerød Byråd af Statsforvaltningen er blevet pålagt at lade sagsbehandlingen gå om, på grund af for ringe argumenter ift. afvisningen af masten (dvs. ikke-juridisk gyldig bekymring for skolebørn i den planlagte masts nærhed.) Artiklen citerer bl.a. IT- og Telestyrelsens vicedirektør og Teleselskabernes brancheforening, Telekommunikationsindustrien i Danmark for at de nu er glade for at kunne udbrede deres master. Der er imidlertid ikke nogen domfældelse eller anden præcedens, blot tale om at sagen skal genvurderes af byrådet. Den inerti, som branchen lægger op til, eksisterer mig bekendt ikke. Dvs, at der ikke er lovhjemmel fra branchens side til at presse opførelsen af master igennem, men det må naturligvis checkes, inden KB føler sig presset til at dispensere fra byggelove, lokalplaner og almindelig eftertanke.
For det femte vil jeg gøre opmærksom på det rent æstetiske, landskabsmæssige aspekt ved sagen: Når man nærmer dig byen fra syd, øst og nord, er det kirkens tårn, der markerer landsbyen, sammen med (fra syd og nord) Trehøje, dvs. de tre gravhøje vest for landsbyen. Vuet fra omfartsvejen (Egevej) til kirken og Trehøje er i dag forholdsvist uspoleret, idet den nuværende mobilmast er indplaceret i det blandede bolig- og erhvervsområde nordvest for byen.
Den ønskede placering og mastens højde (som svinger mellem 34 og 37 meter i sagsfremstillingen) vil virke meget dominerende i dette kulturlandskabsbillede, og i skingrende disharmoni med kommunens ønske om at lade landskabet være en del af attraktionen for potentielle tilflyttere til vores by og kommune. At lade Gladsaxesenderen komme til Kirke Saaby virker nok ikke befordrende på den forhåbentligt snarligt tilbagevendende køberstand af moderne landbo-nostalgiske storbykonvertitter.
Har Lejre Kommune e) forholdt sig til kulturlandskabets herlighedsværdi, herunder indsigtslinier til kirke og gravhøje i denne forbindelse?
Vil kommunen bekoste, subsidiært udæske ansøgerens stråmand en visualisering, der kan indikere landskabsmæssige æstetiske konsekvenser af opførelsen af en 37 meter mast på et sted, der iflg. Kort & Matrikelstyrelsen har koordinaterne: North.: 6169242 East.: 680428 (UTM32) Højde: 65.24m, hvor de 65 meter er højde i meter over havet, dvs. masten ender et sted omkring 102 meter over havet - eller ca det samme som Frelser Kirke i København - uden æstetisk eller symbolsk sammenligning i øvrigt.
Jeg vil slutte med at opfordre alle interessenter, herunder de borgere, der måtte se dette i tide på www.kirke-saaby.dk til at udbede sig yderligere oplysninger fra Lejre Kommune, ligesom jeg naturligvis vil opfordre Lejre Kommune til at afvente at give byggetilladelse til mobilmasten, indtil alle relevante parter er blevet hørt, og indtil alle juridiske og tekniske detaljer er blevet behørigt undersøgt.
Vedlagt Pdf-fil med oplysninger.
<<Etablering af 36 m gitter mast til mobiltransmission på Fanøvej 6, 4060 Kirke Saaby.pdf>>
Sendt Cc. til Roskilde Dagblad samt øvrige interessenter, herunder Fuglevang Grundejerforening, Kirke Saaby Menighedsråd, Kirke Saaby Skole, Dansk Naturfredningsforenings Lokalkomimite.
Svar udbedes!
Venlig hilsen
Mikkel Bruun
Oldermand, Kirke Saaby Bylaug
PS: Procedure for klage, hvis Kommunen vælger at give tilladelse:
Klagevejledning
Lejre kommunes afgørelser efter planlovens § 35, stk. 1 kan påklages til
Naturklagenævnet jf. § 58, stk. 1, nr. 1. Klageberettiget efter § 58 er enhver
med retlig interesse i sagens udfald. Ønsker du at klage, skal det ske
skriftligt inden 4 uger fra offentliggørelsen af denne annonce. Du skal sende
klagen til Lejre Kommune, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø.
Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af din klage, at du
indbetaler et gebyr på 500 kr. Naturklagenævnet sender en opkrævning på beløbet,
når de har modtaget klagen fra kommunen.
Du kan læse mere om Naturklagenævnets klageregler og gebyrordninger på deres
hjemmesidewww.nkn.dk.
Til orientering - lignende sag om svinefarme:
Kære Mikkel Bruun,
Ritt Bjerregaard har nu fået svar på det
spørgsmål, som hun stillede miljøministeren for nylig. Og vi må sige, at svaret
ikke helt er i overensstemmelse med det, som borgmesteren svarede os: Nemlig at
kommunalbestyrelsen ikke havde nogen politisk eller administrativ myndighed til
at standse projektet. Som vi læser ministerens svar herinde, så passer det ikke.
Så jeg vil prøve at kontakte Dagbladet for at gøre opmærksom på ministerens
svar. Og I kan jo selvfølgelig også bruge det, så vidt det har interesse. Om
ikke andet så kan det måske få betydning fremover mht. udvidelser og
etableringer i Hvalsø Kommune.
Spm. nr. S 2334
Til miljøministeren (20/2 04) af:
Ritt Bjerregaard (S):
»Hvilke muligheder har kommunalbestyrelsen for at modsætte sig en udvidelse eller placering af en svineproduktion, hvis Jordbrugskommissionen, der består af et flertal af landmænd, har vurderet, at udvidelsen/etableringen er nødvendig for den pågældende svineproducents drift, og hvis kommunalbestyrelsen ikke kan modsætte sig en sådan vurdering fra Jordbrugskommissionen, vil ministeren så oplyse, hvilken ændring der skal foretages i lovgivningen for at give kommunalbestyrelser mulighed for at modsætte sig udvidelser eller etableringer af svineproduktioner, jf. også ministerens tidligere besvarelse af spørgsmål nr. S 323 af 3. november 2003?«
Svar (2/3 04)
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har udtalt følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
»Efter landbrugsloven gælder, at opførelse af bygninger til jordbrugsmæssige formål som led i driften af en landbrugsejendom, f.eks. bygninger til udvidelse af en svineproduktion, som hovedregel kan ske uden tilladelse efter landbrugsloven, idet sådanne bygninger anses for nødvendige for ejendommens drift.
Efter planlovens landzonebestemmelser gælder, at opførelse af bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af en landbrugsejendom, ikke kræver landzonetilladelse, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Hvis bygningerne ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift, kan de således kun opføres med landzonetilladelse efter planloven.
Er der tvivl om, hvorvidt et ønsket byggeri er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende landbrugsejendoms drift, bør landzonemyndigheden (kommunalbestyrelsen) indhente en vejledende udtalelse fra jordbrugskommissionen herom. Jordbrugskommissionen kan herefter afgive en vejledende udtalelse til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse af, om en bebyggelse må anses for erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.
Udtalelsen fra jordbrugskommissionen er alene af vejledende karakter, hvorfor kommunalbestyrelsen ikke er bundet af kommissionens udtalelse. Ved bebyggelse og anlæg på landbrugsejendomme må kommunalbestyrelsen således foretage en selvstændig vurdering af, om bebyggelsen efter planloven må anses for at være erhvervsmæssigt nødvendig for driften af den pågældende landbrugsejendom.
Kommunalbestyrelsen er således ikke bundet af jordbrugskommissionens vurdering.
Spørgsmålet om, hvorvidt en bygning er erhvervsmæssig nødvendig efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, kan påklages til Naturklagenævnet.«
Venlig hilsen
Mikkel Bruun
Kommunikationskonsulent, Cand. Comm.
_______________________________