Farmors eventyr
[Op]

 

Saabysiden
Op

Tilde Nielsen, bosiddende i Kirke Saaby gamle by, har udgivet en eventyrbog: Farmors eventyr.

"Farmors eventyr" er en helt igennem lokal Saaby-bog. Tilde Nielsen har nedskrevet eventyrerne, de meget flotte illustrationer der følger eventyrerne er tegnet af den lokale tegner Liv Sturesson Drews og sidst er sangene der er med i bogen og også er udgivet på CD har musik af Simon Andersen og Lars Bo Jensen.

Eventyrerne er frermkommet gennem de sidste 8 år. Tilde's barnebarn var den gang 4 år. Når Ida var sammen med Farmor, ja så skulle der fortælles eventyr.

Ja, det skal der for den sags skyld stadigvæk også selvom Ida nu næsten er teenager med hendes 12 år.

 

Bogen indeholder 6 eventyr der i emner og indhold spænder meget vidt, titlerne er Skovhuset i Troldeborg, Påske på bondegården, trolden og æblet, Havfruen, Fimbes julerejse og Futte finder en prinsesse.

Grunden til at eventyrerne nu er udgivet på bogform og som oplæsnings-. og musikcd skyldes Ida. Ida ønsker at hendes Farmors spændende og sjove eventyr skal deles med alle andre børn i Danmark.

 

Til alle sangene følger der i bogen noder og tekster med. Her er et vers fra en af sangene, Trolden og Æbletræet.

Giv fuglene mad hver gang frosten er slem,
for så vil de ofte besøge dit hjem.
De synger for dig, før du letter din krop,
og hilser "godmorgen", når du dukker op.

 

 

 

Også det rent praktiske er lokalt Saaby arbejde. Bogen er nemlig udgivet af det lokale forlag Evolution Aps.

Bogen koster 189,- kr, CD'en koster 119,- kr. Købes bog og CD sammen er prisen 300,-.

Bogen kan bestilles på tlf 46 49 99 20, fax: 46 49 98 68 eller pr mail: evolaps@post5.tele.dk

Har du bemærkninger eller kommentarer så skriv en mail til kirke-saaby@kirke-saaby.dk