Ad 1) Den planlagte bedrift vil skæmme et historisk og kulturelt vigtigt landskab mellem to landsbyer i det åbne land. Dette påpeger HUR selv i brev af 21. august (bilag 1). Hvalsø Kommune er en grøn kommune, der har været med i opløbet i Nationalparks-tankerne. Flere og større svinebedrifter passer dårligt ind her. Æstetisk, historisk, kulturelt (og sandsynligvis også arkæologisk og geologisk) er placeringen af den planlagte bedrift uheldig. Ifølge §3, stk 2 og 3 i bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Planloven) skal den miljømæssige sårbarhed for geografiske områder tages i betragtning, når vigtige landskaber berøres af projekter som dette (§ 3, stk 2, i.). Vi mener, at vores landskabsmiljø er truet og protesterer på den baggrund kraftigt mod etablering af en stor, skæmmende svinebedrift.

Ad 2) Vores drikkevand er i fare for at blive forurenet. Den planlagte bedrift ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, jf. bilag 1, hvor HUR udtaler dette. I bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning fastslås det, at for anlæg, der på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, gælder samme regler, som for anlæg, hvis forslag til regionplanretningslinier automatisk skal ledsages af en redegørelse der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (§ 3, stk 1 og 2). Det betyder, at en bedrift som denne med en størrelse (226 dyreenheder, 4700 kvm stald, 4000 kubikmeter gylletank), en art (kvælstofudledende, forsurende, hormonbelastende, tungmetalforurenende) og en placering (tæt ved drikkevandsinteresser for nærtliggende boligområder) må siges at være kvalificeret til en ekstra undersøgelse. Vi er urolige for vores grundvand og frygter for mere udledning af gylle i dets nærhed.

Ad 3) Et stort antal mennesker bliver negativt påvirket af den planlagte bedrift. I bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning opfordres der til at vurdere potentielle væsentlige virkninger af projekter i relation til kriterierne forurening og gener og det naturlige miljøs bærevne. Påvirker projektet altså det naturlige miljø eller generer i et større omfang, falder projektet ind under § 1, der som bekendt kræver særlig VVM. I tilfældet med den planlagte bedrift, Nellikevej 40, er der ingen tvivl om, at såvel det geografiske område (se pkt 1 og 2) samt de omkringboende personer i de to landsbyer vil blive påvirket betydeligt. Det naturlige miljø i og omkring Vester Saaby og Kirke Saaby er ikke svinebedrifter i den ansøgte størrelsesorden, hverken rent historisk, æstetisk eller på andre måder. Tværtimod vil etablering af den planlagte bedrift påvirke nærmiljøets bæreevne negativt (det vil blive grimt og forurenet) og flere tusinde mennesker vil blive generet af lugtgener fra bedriften. Huspriser vil falde, trafikken stige og ressourcestærke familier fraflytte byerne og sandsynligvis kommunen. Omfanget af gener er ikke på forhånd måleligt, men over 500 husstande har skrevet under på protestskrivelse mod den planlagte bedrift. Vi føler, at den planlagte bedrift vil påvirke og genere både miljøet generelt og os naboer. Mange bliver generet på bekostning af en enkelt landmand. Vi ønsker de mange naboers bekymring analyseret vha en særlig VVM redegørelse, før tilladelse til bygning af denne bedrift gives.

Pbv.

Mikkel Bruun
Oldermand

Opgørelsen af mængden af svin i DE gør det muligt at summere alle svin i området, uanset om der er tale om slagtesvin, smågrise eller søer. 1 DE svarer til 4,3 årsso, 175 smågrise fra 7,2-30 kg eller 36 slagtesvin fra 30-100 kg (BEK nr. 604 af 15/07/2002).

Først og fremmest opererer svinefarmerne med en undtagelsesparagraf i planloven, nærmere bestemt § 36, stk. 1, tredje pkt: Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift (undtages forkrav om tilladelse fra kommunalbestyrelsen som nævnt i § 35).

Det betyder, at hvis Jordbrugskommsionen vurderer, at en svinefarm er nødvendig for gårdens overlevelse, så kan kommunalbestyrelsen ikke gribe ind. Og det gør Jordbrugskommisionen så lige uden videre. Argument: Der er jord nok at udsprede gylle på. Altså en pro-forma tilladelse, der intet har med en stakkels bondes overlevelse at gøre. Dette mistænker vi at være gængs praksis, og et loophole, svinefarmerne bruger (det fremgår også af svinefarmerens ansøgning, at han har nærlæst paragrafferne).

Sagsbehandleren i Hvalsø Kommune, Erik Lysebjerg, konkluderer på denne baggrund, at undtagelsesparagraffen (som sædvanlig?) fritager kommunal bestyrelsen for ethvert ansvar/indflydelse, og koncentrerer sig nu om at leve op til landzoneadministrationslovgivningen, der kort sagt handler om hvor på
arealet, bygningerne må opføres. Meget, meget vigtigt, åbenbart!!. Nu kan politikerne så roligt påstå, at de kun har lov til at udtale sig om hvor driftbygningerne skal opføres, og ikke om de overhovedet skal opføres. Og det gør de så - fra Borgmester til Social- og Miljøudvalgsformand. (Virgina Holst & Jens-Kristian Jacobsen). www.hvalsoe.dk

I Morten Jensens sag, spørger sagsbehandleren så HUR om de har bemærkninger til at den pågældende landmand bygger lidt væk fra eksisterende bygninger. Dertil svarer HUR meget lakonisk at de har modtaget ansøgning om VVM-screening den 27. juni – fra hvem vides ikke. Til gengæld påpeger HUR at det ansøgte ligger indenfor bevaringsværdigt kulturmiljø samt område med særlige drikkevandsinteresser.
Noget som også formanden for det lokale afdeling af DN, Tove Binzer, har påpeget kraftigt.

HUR har så tilsyneladende sendt aben videre til Roskilde Amt, som nu skal udarbejde en VVM-Vurdering, da det "ansøgte er en anlægstype, der kan medføre væsentlige påvirkninger af omgivelserne".

Endelig foreligger i vores materiale en yderst mangelfuld og partisk opsumering af sagen v/Teknik- og Miljøforvaltninger, hvor de indstiller (til Social- og Miljøudvalget, formoder vi) at "der meddeles tillladelse til det ansøgte, samtidig med, at opmærksomheden henledes på vilkår indeholdt i vvm-redegørelsen fra HUR".

Der har i parentes bemærket ikke forekommet nogen "VVM-redegørelse", hverken fra HUR eller amtet.

Forvaltningen indstiller altså ansøgningen til godkendelse, på trods af en (forhåbentlig) igangværende VVM-undersøgelse fra Roskilde Amt, på trods af indsigelser fra mere end 1000 naboer, Danmarks Naturfredningsforening og 6 omkringliggende grundejerforeninger (tre sidstnævnte nævnes ikke i
sagsbehandlerens opsumering).  Ingen stiller spørgsmålstegn ved smuthulsparagraffen - det ser tværtimod ud til, at det er helt normal praksis, og at politikerne lukker øjnene for svinemafiaens metoder.

Vi har søgt aktindsigt primært i sagen om Nellikevej 40, men tager nu de andre med, med henblik på at kontrollere om alle formalia bliver overholdt og om der kunne være punkter hvor vi vil kunne stoppe denne kollosale udvidelse. Der følges løbende op på denne aktindsigt.

Vi har skrevet læserbreve i Dagbladet og i Midtsjællands Folkeblad, med henblik på at gøre den omkringliggende verden og især vores politikkere opmærksom på denne modstand mod svinefabrikkerne. Herunder også spurgt til hvad politikkernes holdning til denne problematik er, og her har vi fået positive tilkendegivelser fra S og SL. De konservative og Venstre har indtil videre valgt at overhøre denne forespørgsel.

Vi har desuden været i kontakt med Politikken, som i forvejen dækker situationen omkring "hamstring" af tilladelser til svineproduktion.

Vi har fået Ritt Bjerregaard til at "ruske" lidt op i sagen.

Situationen er at ved mødet i Social- og miljø udvalget den 4. november skrives der at der på ingen af de af den ansøgte ændringer er færdigbehandlet. Stort set alle sager ligger stand-by pga. pga. forskellige formalia der mangler.

Vi vil fortsat gøre alt for at vores sag bliver så synlig som muligt, via de medier der ønsker at dække en sag som denne.

Vi vil sikre os at Danmarks Naturfredningsforening vil gennemgå sagen minutiøst.

Vi skal sikre os, at vores lokal politikere ved at vi ikke ønsker disse svinefabrikker. Det gør vi ved at vi alle giver vores mening tilkende – husk også at tale med venner og bekendte om denne sag.

Vi kunne lave forskellige happenings som kunne synliggøre vores modstand, eks.

-en demonstration ved kommunen

-vi kunne alle sætte vores huse til salg

-etc.

Ønsker vores lokalpolitikere at give disse tilladelser, så er det vigtig at vi får sendt en klage til naturklagenævnte.

Her er Mikkel Bruuns svar d. 14-12-03: